Boring og skæring på stort renoveringsprojekt i Albertslund

Herlev Diamanten er blevet valgt som samarbejdspartner i det ambitiøse renoveringsprojekt på Galgebakken i Albertslund.

Projektet er en af Danmarks største boligrenoveringer med en samlet projektværdi på 1,1 mia. kroner. Bygherren Bo-Vest og hovedentreprenøren Enemærke & Petersen stod over for en udfordring med stramme deadlines, høje krav til præcision og løbende behov for fleksible løsninger i den omfattende renoveringsproces.

Tidsplan og teknisk præcision

Enemærke & Petersen havde behov for en pålidelig partner, der kunne sikre høj kvalitet samt overholde tidsplanerne, til bore- og skærearbejde til huller for ventilation, og tilretning af dør og vindueshuller. Arbejdet udføres i et tætpakket byggeområde, hvor enhver forsinkelse kan forstyrre den samlede tidsplan og forøge omkostningerne.

Tæt samarbejde

Herlev Diamanten har to faste medarbejdere til projektet for at sikre kontinuitet og opbygge en tæt relation til byggeledelsen. Med vores professionelle udstyr og faglige kvalitet leverer vi højpræcise løsninger, som gør det muligt at lave fejlfrie installationer.

Vi har altid fokus på kundens behov for ikke alene præcision, men også effektivitet, samt tid er en væsentlig faktor. Borearbejdetbliver udført med diamanter, der reducerer vibrationer og samtidig bevarede det omkringliggende materiale intakt. samtidig bevarede det omkringliggende materiale intakt. Takket være vores høje kapacitet og erfarne medarbejdere, kan vi bore og skære det antal lejligheder, kunden ønsker. Det bidrager til at holde projektet på sporet.

Et godt resultat

Under processen har vi løbende dialog med kunden. Hos Herlev Diamanten lægger vi vægt på at kunne tilpasse os skiftende behov, og at løse opgaverne til tiden og uden komplikationer. Dette projekt er ingen undtagelse. Det kontinuerlige samarbejde og vores fokus på kvalitet og ordentlighed sikrer, at Enemærke & Petersen kan overholde deres tidsplan og levere et optimalt resultat for beboerne i Galgebakken.